TRANSFORM
Århus Filmby 2011

Til den eksperimenterende billedkunstudstilling TRANSFORM vil vi udgøre et lille team og arbejde sammen om et fælles tema og et fælles værk, men vi vil også være tilstede på en anden måde end kunstneren sædvanligvis er omkring sit værk i opbygningen af dette, da vi vil forsøge at bringe egne og hinandens, men også publikums onde barndomserindringer ud af mørket og ud omkring rummet omkring dukkehuset/dukkehjemmet/parcelhus-modellen – med ”have” , dvs.. omgivende – gyngende – grund. Som i øvrigt har udviklet sig til at blive en labyrint, ikke en grøn og frodig, men en mørk og klaustrofobisk. Og på samme måde mener vi, at der skal være et blik ud af huset ud i labyrinten (en skærm monteres på indersiden af huset), sådan at man heller ikke udenfor huset kan være i fred. Blikket følger med. 

Vores projekt interagerer med tidligere projekter, hvor Bjørn har gjort kunst og Mary-Ann tekstet denne, nogle gange som undertekster, andre gange skævt på og/eller som katten om den varme grød. Denne gang er vi sammen om det hele, så at sige. Og sammen med den, der vil træde ind i værket og bidrage med et par ord om det.

Nogle gange arbejder man mere intuitivt end andre. Projektet ”Bomb dem ind i Helvede!” forsøger at artikulere sig omkring de hemmelige, pinefulde og nedværdigende barndomsminder og som sådan og da der er tale om et fælles projekt må også de intuitive fornemmelser artikuleres. Billeder må skabe ord og ord billeder. Det er altså i højere grad refleksionen end intuitionen, der arbejdes ud fra og med.

Samtidig vil rummet omkring parcelhuset være helliget den sunde og sande erindring om det usunde og forkerte – også den ”forkerte” forståelse for ”bødlen” og det vil formentlig og forhåbentlig skabe en særlig stemning hvor indenfor alle tidligere forbudte følelser er tilladte, og det er legitimt – momentant – at blive som barn på ny. For senere at kommentere dette barns omstændigheder ud den voksnes perspektiv. Nu er spørgsmålet så hvem det egentlig er, der skal bombes ind i Helvede – er det de fædre, der sad og råbte foran fjernsynet i forbindelse med amerikanernes bombninger i Vietnam eller er det nogle andre?

Mary-Ann og Bjørn Kromann-Andersen