Skulpturen vil med sit hare- eller kaninmotiv binde an til eventyr om kaniner og harer og vil skabe et skægt – visuelt – billede. Harens placering som halvt synlig er i tråd med moairernes halvt skjulte tilstand. Moia’r er stenstatuerne på Påskeøerne. Vi kender dem som karakteristiske hoveder – og omtaler dem som ”hoveder”, men mange af moiaerne har faktisk både skuldre, arme og kroppe, som er blevet begravet i tidens løb. Haren i bakken vil på samme måde som moiarerne stille spørgsmål til, hvad der foregår i det usynlige eller ”underjordiske” lag. Skulpturen er på den måde både figurativ, men også en smule abstrakt – der, hvor vi ikke kan se den.
