Miniature er noget småt; det siger sig selv, men en miniature er ikke bare noget småt ligesom en æske tændstikker, som vel er indbegrebet af en lille ting.
En miniature er en ting, et billede – eller et landskab, der er blevet formindsket. Noget, der ikke nødvendigvis kun findes i virkeligheden i større udgave, men også f.eks. i kunsten.
En tredimensionel miniature kræver – for at tage sig ud fra sin bedste side – at betragteren har forestillingsevne, dvs. at man skal kunne forestille sig, at man er mindre end man egentlig er, meget mindre. Måske som en nisse, der er lige så høj som tre æbler stablet ovenpå hinanden eller måske endnu mindre. Måske så stor som en tændstikæske.
Skal man have fuld fornøjelse af sin græsplæne i miniature-øjemed, må man altså ned på maven og forestille sig, at man ikke er større end netop en tændstikæske eller en tændstik, måske endnu mindre. Når man er helt dernede, er hvert græsstrå så højt som et af de højeste træer og det svimler næsten for en, når man kigger op i trækronerne. Der mellem træerne kan man også møde en helvedes stor rød myre med et helvedes stort hoved, mens man løber snublende baglæns væk fra uhyret. Hvis man er vokset op på en strand, så at sige, kan man fylde lidt sand i et syltetøjsglas og kigge derned og så er man tilbage foran havet med sand mellem tæerne og solen højt over hovedet.
For at få fuldt udbytte af ”Miniature-landskab” må man nok ned i knæ, måske både i overført og konkret betydning.
Process billeder fra Gæsteatelier Hollufgård
