img_3794img_3801img_3805img_3833img_3840img_3860

img_3861img_3881

img_3882img_3908

img_3911Haveforeningen Danmark
Land-Shape 2016 / Bjørn Kromann-Andersen
Nede ved Vigsø strand, som befinder sig 8 -10 km nord øst for Hanstholm, ligger der en mængde bunkere, rester fra tyskernes Atlantershavsvold fra 2 Verdenskrig. Bunkernes æstetik er af en særlig karakter og mange tyskere græmmes, når de ser dem. På den anden side har både tyske turister og lokalbefolkningen vænnet sig til at de er der.
Mit forslag til Land-shape er en installation, der involverer en af bunkerne, på hvis top jeg vil opsætte et kolonihavehus. Omkring huset skal der være hegn. Hegnet er hvidt , ca. 120 cm højt og placeret et stykke fra kanten af det øverste areal af bunkeren; indenfor hegnet er der udlagt rullegræs. På plænen af rullegræs er der opstillet forskellige ting, som man forventer at finde i en kolonihave, en havestol, en trillebør, et havebord, en vandkande, en parasol. ( Måske skal “Huset” bebos i perioder af projekt perioden )
Når man står på stranden eller oppe i klitterne, kan man altså kigge op/ned på en kolonihave ovenpå en bunker. Og måske tænke – hvad i alverden går det ud på? Er der nogen, der har fået lov at bygge der? Og hvorfor? Måske vil man more sig lidt over den placering af et kolonihavehus. Og måske vil man tænke lidt over, uden helt at kunne blive enig med sig selv om, hvad det egentlig betyder, sådan symbolsk.

Og sidenhen er der jo været en del polemik om ny bebyggelse ved Danmarks kystnære områder, dette vil i sagens natur lægge endnu et lag til projektet. Og ikke mindst Humor !
img_3911